Gastroflow leveres af Stefan Nielsen, gastroflow.dk, kontakt stefan@gastroflow.dk. Betingelserne gælder mellem Gastroflow og den virksomhed, der tegner abonnementet ("kunden"). Gastroflow sælges kun til erhverv, ikke til forbrugere.
Et abonnement giver adgang til Gastroflow for ét sted (én adresse). Har I flere steder, tegnes ét abonnement pr. sted.
Alle værktøjer er indeholdt i prisen:
Vi kan tilføje, ændre og fjerne funktioner løbende. Fjerner vi en væsentlig funktion, I bruger, får I besked i god tid og kan opsige uden varsel med tilbagebetaling af den resterende periode.
Priserne fremgår af gastroflow.dk og er ekskl. moms, pr. sted. Betaling sker forud for den valgte periode.
Prisstigninger varsles mindst 60 dage før og gælder først fra næste periode. Vil I ikke betale den nye pris, kan I opsige inden.
Betaler I ikke rettidigt, kan adgangen sættes på pause efter skriftlig påmindelse. Jeres data slettes ikke af den grund — se punkt 7.
Den gratis prøveperiode varer 14 dage, kræver ikke betalingskort og overgår ikke automatisk til et abonnement.
Det her er det vigtigste punkt i hele aftalen. Læs det, før I tager allergiguiden i brug.
Gastroflow viser udelukkende de oplysninger, I selv har lagt ind. Vi kender ikke jeres opskrifter, jeres leverandører eller jeres køkken, og vi kan ikke kontrollere, om en oplysning er rigtig.
Ansvaret for, at oplysningerne er korrekte og opdaterede, er alene jeres. Det følger af fødevarelovgivningen, herunder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011, og det ansvar kan ikke overdrages til et værktøj.
Gastroflow er et opslagsværktøj og en hjælp til jeres egen egenkontrol. Det er ikke en godkendelse, en certificering eller en erstatning for jeres egne procedurer, og det er ikke gennemgået af Fødevarestyrelsen eller nogen anden myndighed.
Gastroflow er ikke ansvarlig for skade, sygdom, krav, bøder eller påbud, der skyldes forkerte, mangelfulde eller forældede oplysninger indtastet af kunden eller kundens medarbejdere.
Vi tilstræber, at Gastroflow er tilgængeligt hele døgnet, men vi giver ingen garanteret oppetid. Tjenesten leveres "som den er".
Planlagt vedligeholdelse varsles, når det er muligt, og lægges uden for normal spidsbelastning. Ved nedbrud er I ikke uden information: listerne kan skrives på papir, og indtastninger, der ikke kunne gemmes, lægges i kø på enheden og sendes, når forbindelsen er tilbage.
Gastroflow er ikke ansvarlig for driftstab, tabt omsætning, tabt arbejdstid eller andet indirekte tab. Vores samlede erstatningsansvar kan under ingen omstændigheder overstige det beløb, kunden har betalt de seneste 12 måneder. Begrænsningerne gælder ikke ved grov uagtsomhed eller forsæt.
Data, I lægger ind, tilhører jer. Vi bruger dem ikke til andet end at levere tjenesten, og vi videresælger dem ikke.
Behandling af personoplysninger er beskrevet i privatlivspolitikken. Behandler vi personoplysninger på jeres vegne, indgås en databehandleraftale.
Væsentlige ændringer varsles mindst 30 dage før via mail til den adresse, I har oplyst. Er I uenige, kan I opsige inden ændringen træder i kraft.
Aftalen er underlagt dansk ret. Kan vi ikke blive enige, forsøger vi først at løse det direkte. Lykkes det ikke, afgøres sagen ved de danske domstole med Retten i Helsingør som første instans.