1. Hvem står bag

Gastroflow drives af Stefan Nielsen som en personligt ejet virksomhed. Kontakt: stefan@gastroflow.dk.

2. Hvilke data indsamles

Gastroflow indsamler to typer data:

Gastroflow sætter ikke sporings-cookies og bruger ikke tredjeparts analyseværktøjer på hjemmesiden.

3. Formål og retsgrundlag

Kontaktdata bruges udelukkende til at besvare din henvendelse og eventuelt følge op om Gastroflow som produkt. Retsgrundlaget er interesseafvejning (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f) — vores legitime interesse i at kunne besvare henvendelser fra potentielle kunder.

Driftsdata behandles på vegne af jer som kunde (Gastroflow er databehandler, I er dataansvarlig), på baggrund af den aftale I indgår ved at tage systemet i brug.

4. Logins og adgang

Kunder i drift får ét login pr. sted — ikke pr. medarbejder. Vi opbevarer derfor en e-mailadresse pr. sted, ikke personlige konti for jeres personale. Loginsessionen gemmes lokalt på den enhed, der er logget ind, så skærmen i køkkenet ikke skal logge ind igen hver dag.

Skriver en medarbejder sit navn i en vagtrapport eller en fejlmelding, er det jer som kunde, der er dataansvarlig for den oplysning. Adgangen er afgrænset, så ét sted ikke kan se et andet steds data.

5. Overbliksmail

Kunder kan vælge at få tilsendt en daglig overbliksmail med gårsdagens status pr. sted. Mailen sendes kun til de adresser, kunden selv har angivet, og indeholder alene driftsdata — ikke personoplysninger ud over de navne, kunden selv har skrevet ind. Modtagere kan fjernes når som helst.

6. Hvem data deles med

Data behandles hos følgende underleverandører:

Data sælges ikke videre til tredjepart, og bruges ikke til markedsføring uden dit samtykke.

7. Opbevaring

Kontakthenvendelser opbevares, så længe det er relevant for dialogen, og slettes senest 24 måneder efter seneste kontakt, medmindre andet aftales. Driftsdata for kunder opbevares, så længe kundeforholdet består, og kan efter aftalens ophør hentes ud i 30 dage, hvorefter de slettes — medmindre lovgivning kræver længere opbevaring.

8. Dine rettigheder

Du har efter databeskyttelsesforordningen ret til at:

Henvendelser om ovenstående rettes til stefan@gastroflow.dk.

9. Ændringer

Denne politik kan opdateres løbende. Væsentlige ændringer vil blive kommunikeret til aktive kunder.

Gastroflow · Vilkår for brug · Forside